Alzheimerforeningens frivilligdag 2026
Kære frivillig
Alzheimerforeningen vil gerne invitere dig til Alzheimerforeningens frivilligdag d. 14. november 2026🥳
Frivilligdagen er vores fælles dag. En dag med læring, ny inspiration og mulighed for at møde andre frivillige fra hele landet.
I år sætter vi fokus på Fællesskaber: Det vi gør sammen, gør en forskel. For hvordan skaber vi gode fællesskaber, hvor nye frivillige føler sig velkomne? Og hvad kan vi lære af hinanden på tværs af frivilligroller og geografi?
Glæd dig til en dag med bl.a.:
Faglig inspiration: Vi dykker ned i, hvordan vi skaber trygge og inkluderende fællesskaber - både frivillige imellem, men især for mennesker med demens og deres pårørende, og du får inspiration og viden, du kan bruge i dit frivillige arbejde.
Frivillige fortæller: Vi kommer til at høre forskellige perspektiver på glæder, udfordringer og fællesskab i frivilliglivet, fortalt af frivillige.
Musik og sang: Efter frokost samles vi om en fælles musikalsk oplevelse, hvor vi selv skal være med.
Der bliver selvfølgelig også god tid til frokost, kaffe, samtaler og til at møde frivillige fra andre dele af landet.
Praktisk
📅 Dato: Lørdag den 14. november 2026
🕘 Tid: Starter fra Kl. 9.30 med morgenmad og velkomst. Officielt program starter kl. 10:00, og dagen slutter kl. 16.00 med en to-go-sandwich.
📍 Sted: Brogården, Abelonelundvej 40, 5500 Strib
🚆 Transport: Det er desværre ikke muligt at tilbyde kørselsgodtgørelse, men vi ser ind i forsøg med sammenkørsel, og eventuel privat bus fra Middelfart st.
🥪 Forplejning: Der er fuld forplejning hele dagen, og du får en sandwich med til hjemturen.
Tilmeld dig allerede nu!
Da vi har begrænsede pladser, anbefaler vi, at du ikke venter for længe med at tilmelde dig.
Tilmeldingsfrist: 28.09.2026
Vi håber meget, at du har lyst til at være med. Frivilligdagen er først og fremmest de frivilliges dag! En dag, hvor vi siger tak for jeres indsats, bliver klogere sammen og styrker de relationer, der er med til at bære vores fælles arbejde for mennesker med demens og deres pårørende.
Mere info skal nok gives, nu tættere vi kommer på dagen. Dette gælder også det konkrete program. Ved spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke med at skrive til Sidsel Kloster Jensen på sje@alzheimer.dk eller ring på 52101936.
Vi glæder os til at se dig til frivilligdagen!
De bedste hilsner
Alzheimerforeningen
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 14. november 2026 kl. 09:30 til 16:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 29. september 2026 kl. 12:00
Sted
Brogaarden Kursuscenter
Abelonelundvej 40
5500 Middelfart
Arrangør
Alzheimerforeningen
Tlf. +45 52101936
sje@alzheimer.dk
Indlæser